2 dage med Per Isdal om medfølelsens pris og lejrbålsmetoden som begreb og metode til svære emner i gruppeforløb

Du kan vælge at tilmelde dig fredagen til kurset i Medfølelsens pris, eller begge dage og modtage oplæring i Lejrbålsmetoden, der er en effektiv supervisionsmetode.

23. maj: Kursus i ‘Medfølelsens pris’

Kaløvig Kursuscenter
Præstekravevej 46, Følle
8410 Rønde

TILMELD DIG

Kl. 9.00-16.00

Som professionelle hjælpere arbejder vi dagligt med mennesker i krise, sorg og lidelse. Denne indsats sætter sine spor, og mange oplever belastninger som compassion fatigue (omsorgstræthed), sekundær traumatisering og udbrændthed.

Psykolog og psykoterapeut Per Isdal vil Fredag d. 23. maj give et indblik i, hvordan arbejdet med sårbare mennesker påvirker os, og hvordan vi bedst kan beskytte os selv.

Med udgangspunkt i sin bog og mange års erfaring sætter han ord på de belastninger, der følger med at være professionel hjælper, og præsenterer konkrete strategier til forebyggelse og bearbejdning.

Emner, der dækkes:

  • Hvad gør arbejdet ved os?
  • Compassion fatigue og sekundær traumatisering
  • Spejlneuroner og vores sensitivitet
  • Hvordan mærker vi, at vi er påvirket af arbejdet?
  • Statusopgørelse: Hvor står vi?
  • Forebyggelse og strategier til at tage vare på sig selv

Per Isdal har været med til at bryde tabuer og aflive myter om arbejdet som professionel hjælper. Han understreger, at det ikke er et svaghedstegn at reagere, men derimod et udtryk for professionalisme og menneskelighed.

Program for dagen:

08.30  Ankomst og morgenmad
09.00  Hvad gør arbejdet ved os?
Statusopgørelse: Hvor står jeg?
Sekundær traumatisering, compassion fatigue og udbrændthed
13.00 Frokost
14.00 Om spejlneuroner – hvorfor og hvordan bliver vi præget af vores klienter
Lejrbålet som supervisionsmetode
Refleksion og fælles udveksling
16.00 Tak for i dag

Pris
1.600,- inkl. morgenmad og frokost

Sted:
Kaløvig kursuscenter
Præstekravevej 46, Følle
8410 Rønde

 

23.-24. maj: Kursus i medfølelses pris og oplæring i Lejrbålsmetoden

Skovpraksis i privat skov
UDSOLGT

Kl. 9.00-16.00

Deltag i begge dage med kurset i Medfølelsens Pris Fredag d. 23. maj og fortsæt om Lørdagen d. 24. maj, hvor du som professionel i omsorgsfaget, bliver oplært i Lejrbålsmetoden  – en metode til at skabe refleksion og bearbejdning i professionelle fællesskaber og som effektiv supervisionsmetode.

Metoden er udviklet til at understøtte hjælpere i at håndtere de psykologiske belastninger, der følger med arbejdet.

Dagens fokus:

  • Introduktion til lejrbålsmetoden
  • Hvordan man initierer, leder og styrer afgiftningsprocesser i en gruppe
  • Redskaber til at skabe trygge og åbne samtalerum
  • Praktiske øvelser og træning i metodeanvendelse

Lejrbålsmetoden henvender sig til alle professionelle hjælpere og omsorgspersonale, der ønsker en effektivt supervisionsmetode til at håndtere de belastninger, der følger med deres arbejde.

Vi rykker ud i det fri og rundt om bålet, hvor du vil få konkret erfaring med Lejrbålsmetoden i PSYKOLOGEN I SKOVENS skovpraksis nær Rostved.

Der er plads til maks 24 deltagere.

Program for dagen:
(Kommer snart)

Pris
2.800,- For begge dage inkl. forplejning.

Sted:
Kaløvig Kursuscenter og PSYKOLOGEN I SKOVEN i privat skov ved Rostved

NB: Deltagelse i Lejerbålsmetoden forudsætter deltagelse i fredagens kursus i Medfølelsens pris.

Om Per Isdal

I mere end 35 år har Per Isdal arbejdet som terapeut for mennesker, der begår vold. I 1987 etablerede han sammen med kollegaen Per Nørbech “Alternativ til vold”, Europas første behandlingscenter for voldsramte mænd.

Han har skrevet flere fagbøger, og hans seneste bog “Medfølelsesprisen” udkom på dansk i 2018 (Akademisk Forlag). “Medfølelsens pris” er en bog om, hvordan professionelle hjælpere kan blive påvirket af deres arbejde, og i værste fald blive syge. Til gengæld handler bogen også om, hvad vi kan gøre ved det.

Hans mest berømte metafor i bogen er “lejrbålet” – en metode til at forblive sunde i vores arbejde og forhindre udbrændthed.

Per Isdal har undervist i flere europæiske lande om vold og medfølelsestræthed.

De praktiske rammer lørdag

Lejrbålsmetoden afholde hos Psykologen i Skoven i Rostved, i den fine lysning i skoven. Naturen er vores ramme og bålet er vores mødested. Derfor er her et par praktiske ting.

Tøj: Husk at klæde dig efter vejret, da vi vil tilbringe dagen udendørs, under vores overdækkede terasse eller i tipien.

Toilet: Der er opsat et velfungerende muldtoilet med håndvask i skoven, som du er velkommen til at benytte, hvis trangen kommer over dig.

Forplejning: Der vil serveres kaffe, the, snacks gennemdagen, samt frokost.