Fortællinger om bålet
Søndag d. 18. august kl. 10-15 i skoven i Rostved, 30 min fra Århus
En dag om bålet med den transformerende livsfortælling
Vores måde at berette om vores eget liv på; vores fortællinger om vores kriser, livsbegivenheder eller transformerende oplevelser, fortæller mere om vores selvopfattelse og tilgang til livet, end om det vi oplevede.
Der ligger en skjult nøgle til, at finde ind til vores indre styrker i vores fortællinger og denne dag vil vi, støttet af naturens væsen og gennem refleksion undersøge, hvordan vores personlige historier former vores selvopfattelse og livsretning.
Med hjælp fra tidligere højskolelærer og fortæller Elin Vestergaard og psykolog Maja Åvist, vil du arbejde med at identificere og ændre de narrative mønstre, der holder dig tilbage fra at udtrykke dig eller fra at leve det liv du drømmer om.
Dagen byder på en dyb proces hvor du vil arbejde med udvalgte historier fra dit liv og sammen undersøger vi:
- Hvordan påvirker vores fortællinger vores selvopfattelse og livsretning?
- Hvordan ændrer du de narrative mønstre, der holder dig tilbage?
- Hvordan finder du en mere nuanceret forståelse af dig selv gennem dine historier?
- Er der alternative fortællinger, der kan berige dit livssyn?
Find styrke i dine egne livshistorier og del dem i fællesskabets trygge rammer.
Vi vil sidde omkring bålet i den smukke sensommerskov eller i tipien trygge læ for vind og vejr.
Facilitatorer: Tidligere højskolelærer og fortæller Elin Vestergaard og psykolog Maja Åvist vil guide og holde rummet som er trygt og favnende.
Tilmelding og priser:
Pris: 650,- inkl. the, kaffe og snacks, samt materialer du skal bruge på dagen.
Tilmeld dig via linket. Efterfølgende modtager du betalingsoplysninger.
Om PSYKOLOGEN I SKOVEN
Maja er autoriseret psykolog med speciale i naturterapi.
Jeg trækker på visdommen fra både vestlig psykologi og maya-indiansk tradition, når jeg hjælper dig med at opdage din iboende frihed og forbundethed med dine relationer.
Dette er en invitation til at fejre forårets livskraft og læne sig ind i en dag fyldt med gamle traditioner og moderne indsigt.
Kom med åbent sind og nysgerrighed, og lad naturen og fællesskabet inspirere dig på denne rejse mod indre styrke og fornyelse.
Det praktiske
Arrangementet foregår hos Psykologen i Skoven i Rosted, i den fine lysning i skoven. Naturen er vores ramme og bålet er vores mødested. Derfor er her et par praktiske ting.
Tøj: Husk at klæde dig efter vejret, da vi vil tilbringe dagen udendørs og lade naturen omfavne os.
Toilet: Der er opsat et velfungerende muldtoilet med håndvask i skoven, som du er velkommen til at benytte, hvis trangen kommer over dig.
Forplejning: Husk en madpasse og drikkedunk. Vi vil sørge for kaffe, te og snacks.
