Midsommer Magi

Søndag den 16. juni 13-16 i skoven i Rostved, 30 min fra Århus

Fejring af midsommer i kvindecirkel i skoven

Hvornår har du sidst givet dig selv den gave det er, at læne dig ind i en cirkel af kraftfulde kvinder, der ser dig, høre dig og hepper på dig?

Maja Åvist og Anne Stilling planlægger en dag, fyldt med frihed, lys og feminin magi.

Midsommeren kommer med lys og liv og bærer den feminine frodige og magiske grokraft. Vi hylder denne dag ved at ære moder jord, vores formødre og alt det vi kommer af, livet og det der blomstre og gror i os selv og omkring os.

Vi kvinder kan vække en dyb feminin skaberkraft, der samtidig er fyldt med blødhed og magi, når vi sætter os selv og hinanden fri til at være som dem vi er.

Gennem dagen vil vi markere midsommerens magi med:

  • Meditation
  • Sang
  • Mytefortællinger
  • Kraftfulde ritualer ved bålet
  • Frisættende dans
  • Blomsterkranse

Vi gennemfører ved min. 6 deltager og maks 12, så vi sikre et trygt og intimt rum.

Vi glæder os meget til at se dig.

Kærlig hilsen

Anne og Maja

Pris:

250,- for studerende og ledige, 350,- for andre.

Din tilmelding er gældende ved at tilmelde dig via linket og indbetaling af beløbet via en bankoverførsel. Du modtager kontonummer i din tilmeldingsbekræftelse.

Dagen faciliteres af

Maja stifter af PSYKOLOGEN I SKOVEN

Og psykolog og danser Anne Stilling.

 

Det praktiske

Arrangementet foregår hos Psykologen i Skoven i Rosted, i den fine lysning i skoven. Naturen er vores ramme og bålet er vores mødested. Derfor er her et par praktiske ting.

Tøj: Husk at klæde dig efter vejret, da vi vil tilbringe dagen udendørs og lade naturen omfavne os.

Toilet: Der er opsat et velfungerende muldtoilet med håndvask i skoven, som du er velkommen til at benytte, hvis trangen kommer over dig.

Forplejning: Der vil vand og snacks, det er en god ide at tage en god drikkedunk med.