I løbet af det sidste år har jeg haft samtaler med et par, der har mistet deres søn. Han var lige startet i børnehaveklasse, da han faldt om midt i skolegården, og forældrene befandt sig pludselig midt i deres værste mareridt.
Jeg er ikke ekspert i sorgbehandling og var i starten meget opmærksom på, om jeg skulle henvise dem til en kollega. Hurtigt blev det dog tydeligt, at de ikke søgte en ekspert, men et medmenneske, der kunne rumme, lytte og hjælpe med at organisere alle de svære og modsatrettede følelser.
Jeg havde dengang også kontor inde i byen, men lokalerne blev hurtigt for små til alle de store følelser som skulle rummes. Det føltes naturligt at søge udenfor. Vi sad omkring bålet, gik ture ved havet eller mødtes i skoven. Med tiden blev de eksperter i deres egen sorg. Jeg var blot guiden, som gik vejen sammen med dem.
Jeg hjalp dem med at genopdage og styrke deres egen indre visdom. Den blev formidlet gennem naturen, beskeder og symboler, som de oplevede at deres søn sendte til dem. Det var det forløb, hvor jeg har oplevet mest liv og kærlighed og flest gange har fået kuldegysninger af de beskeder, der kom til dem.
Særligt symbolet med evig kærlighed,
∞
som de arbejdede med fra starten, blev en retning og et symbol på, hvad de ville med deres familie(liv). De ønskede, at livet, mening og kærlighed skulle leve videre, og at deres søn altid skulle være med dem i sin nye form. I en af de sidste sessionener fortalte de, at hans navn betyder “beskytter”, og at de venter tvillinger…
Jeg er skolet i SPIRIT FIRST, så jeg har kunnet følges med dem ind i et krydsfelt af psykologi og spiritualitet. Det har været stort at genopdage, hvor tæt livet og døden er på hinanden, og hvordan
det hele er forbundet. Jeg er dybt taknemmelig for at have været vidne til parrets og sønnens visdom. Tak for at være min læremester. Tak for at få lov til at sidde i solen og i sorgen sammen med jer.
Parret har også lært mig, at det er bedre at sige noget “forkert” end ikke at sige noget, når jeg møder mennesker i sorg og hvor betydningsfuldt det er at mindes sammen, så den afdøde kan leve videre i sin nye form. Jeg har fået lov til at dele deres historie fra mit perspektiv og at tegne det smukke symbol for evig kærlighed på min postkasse.
”Maja er en ’gammel sjæl’ – vis og empatisk og forbundet med sin skov”
– Kvinde, 40 år
