Overreagerer du?

af | apr 29, 2024 | Naturterapi, Psykologi

Er nervesystemet overbelastet, enten pga. længere tids stress og pres eller tidligere traumatiske hændelser, kan vi blive aktiveret og trigget af forholdsvis små hændelser i livet, som bringer os ud af fatning og aktivere følelser som trussel, panik, frygt, angst, ondt i maven eller opgivelse og sammenfald.

Det kan være alt fra en ubetydelig og henkastet bemærkning fra en ven, en mail fra chefen eller at bilens advarselslamper lyser.

Vi kan synes objektivt at vi overreagerer og kan stå uforstående overfor den trussel vi oplever.

At møde en løve på mail

Jeg blev for noget tid siden konfronteret med indre mit trusselssystem. En uskyldig mail fra en samarbejdspartner udløste en uforholdsmæssig stor reaktion.

Mit nervesystem gik i højt alarmberedskab, og jeg mærkede en stærk trang til at forsvare mig eller flygte ud af kontakten.

Jeg kender heldigvis mit nervesystem godt nok til at forstå, at når små ting kan udløse stærke reaktioner, er det et tegn på overbelastning.

Det er en besked om, at det er tid til at trække mig tilbage, søge tryghed hos mine nærmeste og finde tilbage til mit tolerancevindue.

For når jeg er ude af mit tolerancevindue, føles det som at der er farlige løver når bare jeg åbner min mail.

Kendskab til din tolerancevinduet er brugbart

For ved vedvarende stress kan vi svinge mellem alarmberedskab og følelsen af at kollapse.

Som for eksempel i Marens blog: ” kaffe, rødvin, kollaps, kaffe, rødvin, kollaps, kaffe, rødvin, kollaps”.

Men med indsigt og pauser, kan vi i stedet navigere hurtigt tilbage til balance samtidig med at vi nyder kaffe og rødvin, frem for at det er noget vi regulerer os med.

Det er ikke unormalt, at chefen pludselig fremstår som fjenden, eller at vi trækker os fra vennen, når vi mister fodfæstet og vores tolerance glider.

At kende dine tegn på at du er overbelastet er essentielt, ligeledes er det essientielt at du også ved hvad der giver dig tryghed og bringer dig tilbage til balance.

Tolerancevinduet består af tre zoner:

1. Kamp/flugt:

Når vi står over for udfordringer med en hyperaktiv tilgang ”hvad fanden bilder du dig ind?” eller “Lad mig komme væk”.

Denne tilgang egner sig godt til akut fare som løver og brand, men ikke så ideelt at tjekke sin mail med.

2. Balance:

Vores ideelle zone, hvor vi er kreative og klar til at tackle dagens udfordringer.

3. Frys/kollaps:

Når overvældelsen tager over, og vi føler os magtesløse eller handlingslammede

“Jeg bliver fyret” eller “det bliver aldrig anderledes”.

Denne tilgang er smart hvis du igen møder løven og den er stærkere og hurtigere end dig eller hvis du vil vinde ‘Alene i Vildmarken’.

Har du været presset eller været belastet over længere tid, kan tilsyneladende ubetydelige hændelser være det der får bægret til at flyde over og får dig ud i overreaktioner, altså får dig ud over hvad du egentligt kan tolerere mentalt og følelsesmæssigt.

Tolerancevinduet er vores guide til at forstå vores reaktioner og behov i forskellige situationer. Ved at genkende de tre zoner – kamp/flugt, balance og frys/kollaps – kan vi lære at udvide vores tolerancevindue og opnå en mere harmoni og robusthed i hverdag.

I mine terapeutiske sessioner i skoven, er naturen en stor hjælper til at genfinde balancen. Kombineret med samtaleterapi, der skaber refleksion og indsiger, lærer du at navigere tolerancevinduet og stå stærkere over for livets udfordringer.


Naturlig eller poleret?
Naturlig eller poleret?

I livet bevæger vi os i en konstant balancegang mellem vores forskellige identiteter, interesser og forpligtelser. Det er en udfordring for mange, at finde harmoni mellem både at være naturlig og og til tidermere poleret. For ikke længe siden, kastede jeg mig ud i...

læs mere
Naturterapi for unge
Naturterapi for unge

For nylig havde jeg fornøjelsen af at tage en gruppe unge med ud i skoven, for at arbejde med naturterapi. Disse unge bar på en tung bagage fra deres opvækst, og min opgave var at hjælpe dem med at pakke ud og bearbejde deres oplevelser, så de kunne begynde at leve et bedre liv.

læs mere
Når forældre mister
Når forældre mister

I løbet af det sidste år har jeg haft samtaler med et par, der har mistet deres søn. Han var lige startet i børnehaveklasse, da han faldt om midt i skolegården, og forældrene befandt sig pludselig midt i deres værste mareridt.

læs mere