Et rum, hvor vi både arbejder med det kliniske og det spirituelle i et naturligt miljø, der understøtter hele menneskets trivsel.
Inspireret af teorier som Biophilia hypothesis, der understreger vores medfødte behov for at være i tæt samspil med naturen, og Stress Reduction Theory, der fokuserer på naturens evne til at reducere stress og fremme heling, integrerer jeg naturens kraft i terapiarbejdet. Jeg tror på, at naturen skaber en oplevelse, der fremmer både fysiske, mentale og følelsesmæssige helingsprocesser.
Jordens Visdom
Min spirituelle praksis er forankret i den Maya-indianske livsfilosofi også kaldet Jordens Visdom, som bringer en dyb forståelse af vores forbindelse til naturen og universets energier. Denne filosofi minder os om vores iboende visdom og livskraft.
Hos PSYKOLOGEN I SKOVEN inddrager jeg shamanistiske praksisser, såsom ceremonier og ritualer, der hjælper os med at forbinde os dybere med os selv og den naturlige verden omkring os. Dette spirituelle element understøtter en tilgang, hvor vi ikke kun fokuserer på det mentale, men også på det spirituelle og emotionelle, hvilket skaber en helhedsorienteret behandling.
Et individuelt forløb
Hos PSYKOLOGEN I SKOVEN tager jeg udgangspunkt i dine unikke behov og tilpasser terapien derefter.
Forløbene integrerer både samtaleterapi, naturbaserede øvelser og spirituelle elementer og jeg skruer op og ned for de forskellige elementer alt efter hvad du har brug for.
Vi arbejder med dine psykologiske mekanismer og har fokus på det du vælger at arbejde med. Og så benytter vi naturens cyklusser og symbolikken i omgivelserne til at spejle situationer i dit liv. Ofte så bliver det tydeligt, hvordan vores sind fungerer, når naturen inddrages som sparringspartner.
På den måde vil vil vi bruge naturen som ramme for at udforske dine tanker, følelser, krop og sjæl og for at styrke forbindelsen til din livskraft og indre visdom.
Altsammen til at understøtte den udvikling du ønsker.
